Velkommen i vort køkken!

I vort køkken arbejder vi med den gode smag, tilberedt af friske råvarer og helt fra bunden.

Vi kokkerer med hjerte og engagement, for vi ved, at en fest ikke kan gøres om. Den skal være en god oplevelse for selskabets midtpunkt og for gæsterne. Hver gang!

Derfor går vi heller ikke på kompromis med kvaliteten i den mad, vi laver. Vi kan tilbyde det bedste i danske mad-traditioner men finder også gerne de mere utraditionelle veje med menuforslag, der er lidt anderledes.

Vi håber, at du finder, hvad du søger på vort menukort og er naturligvis gerne behjælpelige med andre menuforslag og sammensætninger.

Menuer fra køkkenet (PDFdokument - åbnes i nyt vindue)

Ring og få en snak med Lene Jensen på telf. 97 54 16 21.

 

Rent praktisk omkring mad ud af huset

Du bedes selv afhente din bestilte menu i Stoholm Fritids- og Kulturcenter efter nærmere aftale med os.

 

Lidt om det varme og kolde

Kolde retter vil være anrettet på fade og skåle, lige klar til at servere.

Varme retter leveres i thermokasser, parate til at rette an. Vi kan stille skåle og fade til rådighed, hvis der er ønsker om dette.

Desserter vil være anrettet i skåle og på fade og parate til at blive serveret.

Er der tale om is, leveres den i thermokasser. Her kan den holde sig kold i 1½ time. Går der længere tid før serveringen, skal isen på frost og tages op igen 15 – 20 minutter før.

 

Efter festen

Vi vil gerne have emballagen retur umiddelbart efter arrangementet.

Beskadiget emballage eller service dækkes af kunden.

 

Få dage efter arrangementet vil du modtage en faktura på det leverede fra os.

  

Velbekomme !